LensOn - din kontaktlinseforhandler på nettet
KundeserviceLinseguideKasse
Priser, fragt og betaling

Betingelser - Oplysninger

Betingelser

Priser, fragt og betaling

Alle priser er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser. LensOn har en fast fragtpris på kun 40 DKK pr. bestilling uanset vægt og størrelse på pakken. Udover fragtafgiften er der ingen yderligere skatter eller afgifter. Totalbeløbet inklusive fragt og moms kan du se på siden, hvor du bestiller dine produkter. Alle kontrakter indgås på dansk. LensOn tilbyder kortbetaling med Dankort, Visa-Dankort, Visa, Mastercard eller Eurocard. Der tages ikke gebyr ved betaling med betalingskort. Vi anvender Nordens mest anvendte online betalingssystem (DIBS Payment Services), hvor al kommunikation er krypteret og sendes via SSL (Secure Sockets Layer). Hverken www.lenson.com eller andre har mulighed for at læse dataene.

Sådan handler du hos os

For at foretage et køb på lenson.com skal du igennem 5 trin.

  • 1. Find den eller de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven, gå herefter til kassen.
  • Indtast dine personlige oplysninger
  • 2. Vælg forsendelses/betalingsmåde
  • 3. Godkend vores forretningsbetingelser
  • 4. Tjek at alle oplysninger er korrekte og godkend købet

Du har altid mulighed for at logge ind på hjemmesiden og se dine seneste bestillinger. Her kan du også vælge at foretage samme bestilling igen ved at klikke på "bestil igen".

Leveringstid

Leveringen sker i samarbejde med postvæsenet, og samtlige forsendelser sendes som A-post. Leveringstiden afhænger af, om kontaktlinserne er på lager eller ej. De fleste linser er på lager, og bestillinger, der foretages før kl. 16.00, sendes normalt ud samme dag, og du modtager således din bestilling i løbet af 2-3 dage. Bestillinger, som foretages efter kl.16.00, sendes den efterfølgende dag. I de tilfælde, hvor kontaktlinserne ikke er på lager, er leveringstiden ca. 4-5 arbejdsdage. Du kan finde oplysninger om det enkelte produkts beregnede leveringstid på den respektive produktside.

Fortrydelsesret

LensOn giver fuld fortrydelsesret inden for 14 dage, beregnet fra den dag, du modtager varen. Varen skal returneres i væsentlig samme stand og mængde, dvs. ikke anvendt, ødelagt eller beskadiget. Såfremt du bryder den emballage, som kontaktlinserne ligger i, vil dette oftest medføre, at du ikke kan tilbagelevere varen i væsentlig samme stand og mængde. Vi anbefaler derfor, at emballagen først brydes, når du har tjekket at styrken er den som du ønsker og du er helt sikker på, at du vil beholde varen. Vi anbefaler, at du kontakter LensOn kundeservice, inden du returnerer en vare da dette fremmer ekspeditionen af din fortrydelse. Send en mail til support-dk@lenson.com og oplys et emne samt ordrenummer, så vender vi hurtigt tilbage med instruktioner om, hvordan varen skal returneres.

Du kan fortryde et køb ved at nægte at modtage varen eller ved at levere varen personligt på nedenfor adresse. Du kan også sende varen direkte til:
LensOn AB Filial Dk, Sluseholmen 2-4, 2450 København SV.
Oplys navn, årsag samt ordrenummer.


Ved returnering skal varen pakkes forsvarligt (gerne i originalemballagen fra LensOn). Fragtudgifter ifm. returneringen betales af kunden.

Reklamationsret

LensOn giver altid fuld erstatning ved reklamationer, som vurderes at være produktionsfejl. Produktet skal altid returneres til LensOn, hvorefter det bliver sendt tilbage til producenten, der foretager en vurdering. Når du handler på www.lenson.com har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret med mindre reklamationsretten er begrænset af produktets naturlige holdbarhed. Læs derfor altid om holdbarheden på det enkelte produkt.

Reklamationsretten betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvis en vare ved modtagelsen er beskadiget eller mangelfuld, skal reklamation ske inden rimelig tid, hvilket er senest 2 måneder efter manglen er opdaget. Som kunde har du ved modtagelsen ansvaret for at undersøge de leverede produkter nøje, for at sikre dig, at de er fejlfrie.
Hvis en linse er beskadiget, så anbefaler vi at du læg den i et linseetui med væske, og kontakt herefter LensOn kundeservice via support-dk@lenson.com for yderligere instruktioner. Oplys navn, årsag samt ordrenummer, så vil vi vende tilbage med instruktioner om, hvordan det beskadigede produkt skal returneres. Vi anbefaler, at du kontakter LensOn kundeservice, inden du returnerer en vare da dette fremmer ekspeditionen af din reklamation.

Du kan også sende varen direkte til: LensOn AB Filial Dk, Sluseholmen 2-4, 2450 København SV. Oplys navn, årsag samt ordrenummer.

Restordre

Såfremt en vare midlertidigt er i restordre, restnoteres hele ordren til det øjeblik, hvor den samlede leverance kan ske. I tilfælde af, at din bestilling påvirkes af en restnotering, vil du sædvanligvis blive meddelt dette via den e-mail-adresse, som er oplyst ifm. bestillingen. Delleverancer kan arrangeres, men kun efter aftale med LensOn kundeservice.

Recept fra en autoriseret optiker/øjenlæge

For at bestille kontaktlinser via LensOn er en gyldig recept påkrævet. Recepten må ikke være ældre end 12 måneder. For at attestere, at der findes en gyldig recept, skal du som køber markere i feltet "Ja, jeg har læst og accepterer betingelserne.", når du foretager en bestilling.

Forbehold for ændringer

LensOn tager forbehold for udsolgte varer, trykfejl, informations- samt specifikationsfejl på samtlige i vores sortiment forekommende produkter og tjenesteydelser. Samtlige billeder på vores sider skal ses som illustrationer. Vi kan ikke garantere, at billederne gengiver varens nøjagtige udseende og sammensætning. LensOn forbeholder sig retten til at kunne ændre priser og vilkår. Den pris, som er gældende, oplyses ved enhver købsaftale.

Tilbagebetaling

Eventuelle tilbagebetalinger overføres direkte til dit kort (Dankort, Visa-Dankort, Visa, Mastercard eller Eurocard), som er anvendt ved købet. Tilbagebetalingen sker senest 10 arbejdsdage efter, at vi har modtaget og godkendt din returnering. LensOn AB foretager ingen tilbagebetalinger til kunder, som har indestående præmier/penge på deres LensOn konto. Sådanne beløb kan kun anvendes ved køb på www.lenson.com og fungerer som et tilgodehavende, der modregnes ved det næste køb. Dette tilgodehavende er ikke tidsbegrænset, men gælder indtil videre.

Fortrolighed og sikkerhed

Ved bestilling opgiver du personoplysninger om navn, adresse, fødselsdato og telefonnummer. Når du registrerer og bestiller, godkender du samtidig, at vi opbevarer og anvender dine oplysninger i virksomheden for at kunne gennemføre vores forpligtigelser ifm. køb.
LensOn AB videregiver ikke personoplysninger til tredje part. Iht. personoplysningsloven (PUL) har du ret til at få de oplysninger, som vi har registreret om dig. Hvis den er fejlagtig, ufuldstændig eller irrelevant, kan du anmode om, at oplysningerne rettes eller slettes.

Aldersgrænse ved bestilling

Man skal være fyldt 16 år for at kunne bestille. Er man under 16 år, skal man sammen med en myndig (forældre eller anden voksen) bestille produktet. Den myndige bestiller med eget navn og refererer til den mindreåriges recept (synsprøve).

Persondatapolitik

Cookies

På lenson.com anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du har altid mulighed for at slette cookies fra din computer. Det kan fx gøres på følgende måde: I Internet Explorer 5.X slettes cookies under menuen "Funktioner" -> "Internetindstillinger" -> "Slet cookies"

Logstatistik:
Logstatistik bruges på lenson.com og betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades mm.

På lenson.com anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter.

Dine personlige oplysninger

For at du kan indgå en aftale med os via websitet og for at vi kan levere din ordre til dig skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:

- Navn
- Adresse
- Fødselsdato
- Telefonnummer
- Email-adresse

Personoplysningerne registreres hos LensOn og opbevares i 5 år (5 år pga. krav fra bogføringsloven), hvorefter oplysningerne slettes. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Som registreret hos LensOn, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til LensOn via e-mail: support-dk@lenson.com.

Den dataansvarlige hos LensOn er Kim Persson.

Oplysninger afgivet till LensOn videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Tilbage